En netstuderende fortæller

Jeg er 22 år og netstuderende på pædagoguddannelsen på University College Sjælland Jeg går på 3. semester og er lige nu i 1. lønnet praktik i en integreret institution i Sorø. Jeg bor i Sorø, så det er lækkert, at der ikke er længere end at jeg kan cykle dertil.

Efter at jeg i november 2004 havde fået kendskab til Netpaed i den lokale avis, valgte jeg at sende en ansøgning. Jeg var heldig at blive optaget.

Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte at starte på Netpaeduddannelsen. Er MEGET glad for mine klassekammerater. Jeg synes, vi har det godt i klassen. En af grundene til det, tror jeg, er fordi vi kun ses hver 3.-5. uge på indkaldene, så jeg har virkelig savnet dem, når vi så ses. Tror også det er gensidigt ;-)

Der er to klassekammerater, så bor lidt uden for Sorø. Vi har besøgt hinanden i forbindelse med gruppearbejde. Samtidig har jeg også nogle klassekammerater, som jeg mødes med for hyggens skyld.

Jeg er tit blevet spurgt, om det ikke kræver stor selvdisciplin. Jo, det gør det da og i starten var det meget svært. En ny uddannelse, hvor jeg lige skulle finde niveauet samt bearbejde de mange tanker, som fløj gennem mit hoved, såsom "lærer vi nu det vi skal", "at nogle institutionsledere ikke ville ansætte pædagoger fra netuddannelser, for vi måtte jo mangle og gå glip af en masse", "at pædagoguddannelsen bare ikke egnede sig som netuddannelse, for man havde jo brug for at mødes med hinanden, SE hinanden og diskutere det faglige", "at folk havde en, hvad jeg vil sige, negativ forestilling om, hvem vi var for nogle".

Vi har dog tit fået at vide af vores studievejledere, at vi er på niveau med de ordinære samt bedre til nogle ting end dem. I den forbindelse skal det lige nævnes at alle, der gik op til 1. årsprøven fra 04N i januar bestod. Det er hvad jeg retter mig efter, når jeg begynder at undre mig over, om jeg nu er godt nok med. Jeg tror, det skyldes, at vi er det første hold, som CVU Sjælland har startet op, og at vi derfor ikke har nogen at sammenligne os med.

Vi på Netpaeduddannelsen gennemgår de samme moduler og følges med dem fra den ordinære uddannelse på Roskilde Pædagogseminarium. Og vi kommer også i praktik, ligesom de ordinære. Heller ingen forskel der. Der hvor forskellen er, som jeg ser den, er at Netpaed er fleksibel i tid og sted. Når vi kører gruppearbejde, som vi i øvrigt har meget af, så har vi i gruppen ofte aftalt at vi én dag læser nogle sider/om et emne og skriver notater ud fra det, hvorefter vi lægger dem ud i Fronter (vores "skole" på nettet/virtuelle rum, hvor vi bl.a. kan dele notater, læse hinandens logbøger, eller hvor vi får beskeder, artikler, e-mails m.m. fra lærerne.) Vi gennemlæser hinandens notater til dagen efter, hvorefter vi aftaler at diskutere det pågældende emne over nettet, via Skype. Så på med head settet, og diskussionen starter. Samtalen kan variere meget, afhængig af om vi er enige eller uenige om noget - så fra en halv time og op efter. Nogen kan jeg dog sidde og snakke med i 1,5 time ad gangen, for så har vi også lige lyst til lidt tøsesnak. J I perioden med Miniprojekt og 1. års prøven skypede jeg flere gange dagligt med min gruppemakker. Studiet fyldte især meget der og jeg syntes og synes stadig, at tiden foran skærmen går utroligt hurtigt. Dagene flyver af sted og nogle aftener kan jeg sidde og tænke: "Hvad har jeg egentlig nået i dag, der var studierelevant". Resultatet synes på det tidspunkt ikke at være så stort og flot. Dog glemmer jeg så bare, at mine refleksioner, chat med klassekammerater, diskussioner med gruppemedlemmer, LIGE tjekke e-mails, søgning efter materiale på nettet og i bøger, lidt mere chat med klassekammerater (for der var jo lige én der skrev J), spisning, skrivning af notater i Fronter - at det alt sammen på sin vis var relevant og nødvendigt for overhovedet, at jeg kunne fungere og have det godt. Jeg synes, det er fedt, at vores sammenhold i klassen har gjort, at vi deler meget af vores viden med hinanden. Og endnu federe, at vores forum, som efterhånden er blevet meget stort, vil eksistere til vi afslutter vores uddannelse. M.a.o., at vi kan klikke os ind under eksempelvis 1. semester og kigge i hinandens gruppemapper og læse/lade os inspirere af de aktiviteter, de fx lavede med en børnehave.

Jeg chatter meget med klassekammeraterne og ja, "chat er den værste tidsrøver af slagsen" (som én af gutterne engang sagde). Dog har jeg brug for afveksling. Jeg synes selv, jeg ved meget om mine klassekammerater og er ved at have lært hvor deres grænser går m.h.t. humor og ironi. J Jeg synes, det er fedt, at vi er så forskellige som vi er. Både aldersmæssigt, vores personlighed, baggrund og ønsker for fremtiden. For resten er den yngste i klassen 20 og den ældste 47 år.

Vi startede 30 og er nu 23. To mødte aldrig op, andre stoppede inden for kort tid og nogle under øvelsespraktikken. For nogle kunne de ikke få studiet, familien, evt. (fuldtids)jobbet til at hænge sammen. De blev for stresset og det gik ud over familien. Jeg har indtryk af, at mange startede på Netpaed med den overbevisning om, at de sagtens kunne fortsætte deres job ved siden af. Nogle tog fejl, andre har så "pissetravlt" for tiden. J Det kaldes et fuldtidsstudium og det prioriterer jeg det også som. Jo, nogle kan få det til at hænge fint sammen. Jeg har dog været i grupper, hvor nogle arbejdede ved siden af. Det gør det bare besværligt, når gruppen så skal finde tid til et Skype-møde, hvor vi ALLE kan være online og diskutere. For så arbejder de på forskellige tidspunkter af døgnet. Det fungerer dog for nogle grupper, afhængig af éns Skype-behov. Det er bl.a. én af grundene til at vi laver gruppekontrakter, hvor vi eksempelvis aftaler hvor ofte vi skal tjekke aktiviteter i Fronter, hvornår vi skal have lagt notater ud, og om hvordan vi foretrækker "tonen" er i gruppen. Jeg foretrækker at være i gruppe med dem, som ikke arbejder så meget og/eller som kan være online på samme tidspunkter af døgnet som mig. Det er nu nemmest, synes jeg.

Annika Christiansen 04N