Få siden læst højt Tip en ven Print 

Hvem er du ?

Du er en person der har mod på en 3½ årig uddannelse til professionsbachelor. Vi forventer, at du besdder den nødvendige selvdisciplin, som kræves til denne relativt frie studieform. Den store flexibilitet, en netbaseret uddannelse rummer, stiller jo krav til den enkelte om at oganisere sit liv, så der også bliver rykket på det studiemæssige område - også når der ikke findes et ugeskema...

Du er parat til intensivt og forpligtende studiegruppearbejde over internettet. Studiegruppearbejdet er en central del at Netpaed-studieretningen. Vi lægger vægt på det fælles. Det gør læringen hos den enkelte bedre, og det hjælper med at fastholde hinanden i en rolle som studerende.

Du har et praktisk kendskab til brug af pc / internet / mail / skriveprogram (Word).

Du kan både læse og skrive og er ikke bange for at dele dine erfaringer med andre i skrift og tale - heller ikke selv om det er ufærdigt materiale du viser frem.

Du har nok valgt netpaed-studieretningen, fordi det passer dig fint med flexibiliteten i tid og rum. Imidlertid må du før studiestart gennemtænke, hvordan du vil håndtere de tre praktikperioder, uddannelsen rummer. Den første er på ca. 2 måneder, de to efterfølgende er hver på 6 måneder. Her skal du indgå i arbejdet på en institution. Vores erfaring er, at det for nogle studerende næsten kommer som en overraskelse, at de i disse praktikperioder er bundet i tid og sted.... Så tænk det igennem, tal evt med kæresten og andre, der er afhængige af dig, tjek økonomien osv. Det er som udgangspunkt ikke muligt at komme i praktik i en institution, du arbejder i allerede.

OG så har du det der gå-på-mod, der skal til at starte på en spændende og krævende uddannelse, som handler om at arbejde med mennesker, og som med garanti vil ændre både dig og dit liv.

 

/