Gå til hovedindhold

Billedkunst

Billedkunst er kreativitet, dannelse, kommunikation og innovation. 

I faget kommer du til at arbejde med forskellige materialer og teknikker. Det gælder både traditionelle håndværk som tegning, maleri, grafik og skulptur, men du lærer også at arbejde med genbrugsmaterialer, naturgenstande mm, ligesom digitale muligheder også fylder mere og mere. Det f.eks. når vi arbejder med video, foto, redigering af billeder og andre nye teknologier.

 

Billedkunst i playlab

Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere inspirerende billedkunstundervisning til alle klassetrin i skolen.

Gennem kreative processer lærer du at udtrykke dig i billedsprog, og vi arbejder også med at behandle det væld af visuelle indtryk, som dagligt omgiver os, analytisk.

Du lærer også at inddrage kroppen og sanserne i mange faglige og tværfaglige sammenhænge. 

I faget arbejder vi både udendørs og i værkstedet, og vi besøger ofte kunstmuseer og lign. 

 

Collage fra billedkunstundervisning af forskellige udtryksformer

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle adgangskrav til læreruddannelsen samt have bestået Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C.