Gå til hovedindhold

Matematik

Matematik i naturen? I idrætshallen? Eller til at forstå diagrammet i avisen?

Matematik er skolens næststørste fag og en del af hverdagslivet for alle aldre. Under uddannelsen lærer du at skabe matematikundervisning på flere måder, så du på forskellig vis kan sammensætte en engagerende og inspirerende undervisning, der fanger dine elever både i og uden for klasselokalet. 

Matematik

Overordnet lærer du at planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning både til klassen og til den enkelte elev.



Du kommer til at arbejde på en anden måde med matematik, end du er vant til. Ud over at du selv bliver dygtigere i faget, lærer du at undervise og lære fra dig. Du får redskaberne til at formidle matematik, så eleverne kan se, bruge og forstå hverdagslivet bedre omkring dem. 

Igennem uddannelsen oparbejder du kompetencer til at undervise på alle klassetrin i skolen inden for både tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. 

Du vil opleve, at vi på Absalon lægger stor vægt på et undersøgende og eksperimenterende arbejde, hvor du kommer til at arbejde med forskellige undervisningsformer, organiseringsformer, fremlæggelsesformer mm. 

Tablist controls
“Det er fedt at have matematik, da undervisningen er varieret. Særligt når vi arbejder undersøgende flyver tiden afsted”.
Matematiklærerstuderende 2. semester

Vi lærer at forme fremtidens undervisning

"På Absalon lærer vi meget om sammenhænge. Hvordan er verden bygget op, og på studiet arbejder vi selv med at finde ud af det. Den fremtidige undervisning i folkeskolen bliver i høj grad præget af, at eleverne selv skal tænke, stille spørgsmål etc. I dag er eleverne vant til at udfylde opgaveark, og når det er gjort, tror man, at man har lært noget. Men når man går hjem fra skole, har man allerede glemt det, man troede, man lærte," fortæller Erik Juel Jensen fra læreruddannelsen

Erik SCI-TEK

Adgangskrav

Du skal opfylde de generelle adgangskrav til læreruddannelsen samt have bestået Matematik på B-niveau.

matematik på en skærm

Endnu mere naturvidenskab?

Hvis du ud over matematik interesserer dig for naturfag og teknologi, bør du undersøge om den naturvidenskabelige talentlinje (SCI-TEK) på læreruddannelsen i Vordingborg kunne være noget for dig.