Gå til hovedindhold

Fra adjunkt til lektor

Når du bliver ansat som adjunkt på Absalon bliver du en del af et veltilrettelagt og ambitiøst kompetenceudviklingsforløb, hvor vi understøtter din vej mod lektoranmodningen.

Med et klart strategisk grundlag er kompetenceudviklingsforløbet også en del af arbejdet med at styrke Absalons uddannelseskvalitet.

Vores ambition er, at engagerede og kompetente adjunkter og lektorer er med til at sikre, at vores studerende opnår et højt læringsudbytte, faglig og personlig professionalisme og stærke kompetencer inden for deres profession/erhverv til gavn for Region Sjælland.

Ansvaret for dit lektorkvalificeringsforløb er forankret hos din uddannelsesleder og i et samarbejde mellem HR og Organisation,  ledere, chefer, og lektorer/vejledere til gavn for dig og for Absalon.

Foto af undervisningssituation

Professionshøjskolen Absalons Lektorkvalificering
 

  • Er et obligatorisk, 4-årigt kompetenceudviklingsforløb, der munder ud i, at adjunkten kan indsende sin lektoranmodning
  • Forløbet består af 4 moduler og et anmodningsværksted hvor der blandt andet er et stort fokus på at understøtte den enkelte adjunkts udvikling af sin undervisningspraksis gennem løbende afprøvninger i egen undervisning som adjunkten selv planlægger.
  • Modulerne følges inden for de første 3 år og understøttes af vejledning, netværksgrupper, kollegial sparring fra en erfaren vejleder og systematisk indsamling af erfaringer fra egen undervisning, som kan bruges i lektoranmodningen.
  • Sikrer adjunktens forankring i Absalons tre hovedopgaver: Grunduddannelse (GU), efter- og videreuddannelse (EVU) og forskning og Udvikling (FoU).
  • Udvikler adjunktens didaktiske og professionsfaglige kompetencer til at varetage opgaven som lektor og understøtter samtidig udviklingen af en underviseridentiteten på en professionshøjskole, fordi kompetenceudviklingen knyttes tæt til adjunktens undervisnings- og udviklingspraksis.
  • Understøtter og dokumenterer refleksioner og kontinuerlig udvikling ved brug af en adjunktplan, som adjunkten og vejlederen arbejder ud fra i det daglige. På halvårlige møder drøfter adjunkt og vejleder adjunktplanen med adjunktens leder.